Tags

,

At prøve tøj har altid været en pine for mig, jeg må have en eller anden genetisk fejl der sætter mig uden for det kvindelige selskab når det kommer til shopping. Det betyder at jeg tit køber noget jeg kan lide og så løber hjem med det for så at prøve det derhjemme. – det betyder dog også at min lokale H&M gerne får to besøg i stedet for et, når jeg så skal bytte igen. Det er ikke rationelt jeg ved det, men det er mig så meget imod at jeg på fælles shoppeture med mine veninder, slet ikke kommer hjem med noget og ender med bare at stå og holde en taske mens der bliver fjantet rundt omkring mig, for jeg kan simpelthen ikke holde små, dårligt oplyste prøverum ud, heller ikke som nødvendigt onde. – til stor (og i flere tilfælde livslang) frustration for både min mor og mine shopping-glade veninder.

Jeg gad godt vide om jeg er alene om denne halv-fobi, eller om det for jer helt kommer an på butikken, tøjet eller prøverummet.